| |
"Hej, det er Mads", lyder en ungdommelig stemme, da jeg ringer op. "Hej, Mads, skal du ned til Haderslev og skyde", spørger jeg. "Det ved jeg ikke - far -skal jeg skyde i Haderslev?" "Ja, det skal du da", lyder det fra baggrunden, og Steven kommer til telefonen.
Det er det første rigtige landsstævne, de skal deltage i. De var med til landsskyttestævnet i Vingsted i 2004, og det var en helt perfekt oplevelse, undtagen med vejret. De lå i telst ned på fodboldbanen tæt på ungdomslejren, og det var vådt, meget vådt, men det var sjovt. Da det var værst, bjærgede de nogle fra ungdomslejren, som så sov hos dem. Der var det også vådt, men alligevel ikke så vådt.
De regner med at skaffe en campingvogn i år, og ellers bliver det i telt igen. De skal, selvfølgelig, ligge i amtslejren og have det hyggeligt med alle de mennesker, de har lært at kende. De har endnu ikke lagt planer for, hvad de vil se og opleve, men regner da med at deltage i en del af det.
Aktiv i foreningsarbejdet
Steven og hans kone Gitte skyder ikke så meget selv, Steven mindst, men han er dog med på terrænskydningen på Halk. Gitte skyder i de stævner, de kører rundt til i foreningen. Et hurtigt blik i SOK viser, at Steven må være meget ungdommelig - i alt fald er han klassificeret som junior. Det kom lidt bag på ham, men han fattede sig hurtigt og lovede at stille op i korte bukser og med tornyster.
Steven kom i Særslev Skytteforening som ikke-skytte, der var fordi børnene skød, men som det så ofte går, så begyndte han også at hjælpe til, og det greb mere og mere om sig, og nu har han i halvandet år været i bestyrelsen.
Han har en vigtig pointe om skydningen. Det er jo en individuel sportsgren, og netop derfor er det sociale element meget vigtigt, hvilket klubben også lægger stor vægt på.
De unge i Særslev Skytteforening har det virkeligt sjovt, og der samle i deres eget hjørne, når de er færdige med at skyde, SMS'er, hygger sig og får venskaber - det er alle tiders.
Georg Christensen
13-03-2006 |
|